Legatets historie

Valdemar Julius Andersen blev født den 10. april 1899 på Frederiksberg. 
I 1916 blev han student, og efter at han i 1920 havde modtaget rosende omtale for en prisopgave, stillet af Københavns Universitet – dengang landets eneste – blev han i 1921 magister i matematik. 
I 1929 indgik han ægteskab med Else Dora Sophie Hagen. Ægteskabet var barnløst. 
Det var oprindeligt Valdemar Andersens mening at gå forsikringsvejen, men det blev på et andet område, at han kom til at gøre sin indsats. 
Allerede tidligt havde han givet manuduktion til polyteknisk studerende, og endnu medens han boede på Borchs Kollegium i Store Kannikkestræde i København, var han sammen med kammerater fra Studenterforeningen og Universitetet begyndt at undervise elever, der ønskede at indstille sig til studentereksamen. De første elever blev indstillet og bestod studentereksamen i 1925. 
Det, der var begyndt som en bibeskæftigelse for den unge magister ved siden af studierne, blev for ham et livsmål, nemlig at skabe et studenterkursus for en personkreds, som trods anlæg og lyst ikke havde haft mulighed for en gymnasieundervisning, enten af økonomiske eller af andre grunde. 
Først blev der lejet undervisningslokaler i den tyske Sct. Petri Skole, Larslejsstræde, men hurtigt var det nødvendigt med mere plads. 
Kursusvirksomheden flyttede derfor til en ejendom i Skindergade, hvorfor institutionen kaldtes “Skindergades Kursus”. Her blev man indtil 1936, idet magister Andersen nu gik i gang med at opføre en ejendom i fem etager i Nyropsgade på det gamle banegårdsterræn. I forbindelse med flytningen ændredes navnet til “Akademisk Kursus”. 
En række dygtige lærere blev i årenes løb tilknyttet kursusvirksomheden, og lærere og elever kappedes i fælles		interesse om gode eksaminer. Kendetegnende for elverne var det, at de kom fra alle samfundslag, og at de begyndte studierne i alle aldre. 
Ud over arbejdet med kursusvirksomhedens økonomiske og administrative forhold underviste Valdemar Andersen selv på såvel dag- som aftenhold. 
Som en stor beundrer af professor Johannes Hjemlevs nye matematiske teorier havde han efter dette system selv udarbejdet lærebøger, som blev anvendt ved undervisningen på kursusvirksomheden. 
I det sidste år, 1945, af den tyske besættelse af Danmark blev kursusbygningen i Nyropsgade beslaglagt, og undervisningen foregik under vanskelige forhold på forskellige skoler. Da skaderne efter krigen var udbedret, flyttede kursusvirksomheden tilbage til Nyropsgade, men efterkrigstidens krav til økonomi og undervisningsstandard bevirkede, at kursusvirksomheden ophørte, efter at de sidste studenter gik op til eksamen i 1948. 
Interessen for matematik og studenter ophørte dog ikke, og den formue, som Valdemar Andersen og hustru rådede over efter kursusvirksomhedens ophør, skulle derfor efter ægtefællernes ønske indgå i en fond til rejselegater for matematikere, som var udgået fra de danske universiteter. 
Magister Valdemar Andersen var først sent kommet ud at rejse, men han var overbevist om, at det havde stor betydning for de unge kandidaters udvikling – såvel fagligt som menneskeligt – at komme ud i større forhold og nye omgivelser, inden de groede fast i en hjemlig livsindstilling. 
I forbindelse med Valdemar Andersens død i 1963 begyndte Rejselegatet sin virksomhed med fru Else Valdemar Andersen som formand for legatbestyrelsen, en stilling hun bestred indtil sin død i 1977.