| 5. august,mandag Vi stod op halv fem i NY og blev hentet af en shuttle taxi kl. 5. Det var lykkedes Henrik at bestille den, selvom de ville have en masse underlige oplysninger om vores hotel og fly som vi ikke havde. Efter at have samlet flere folk op blev vi kørt til Newark Airport. Man skal tjekke ind to timer før afgang nu, selvom det kun er en indenrigsflyvning pga 11. september. Jeg havde i nattens løb fået gevaldigt ondt i halsen. Sandsynligvis fordi vi havde skruet helt op for air condition anlægget. Flyturen ind over USA gik hurtigt og vi landede i Minneapolis omkring middag. Der var kun en times forskel i forhold til New York. De går ikke helt så meget op i offentlig transport herovre så vi tog en shuttle taxi til vores hotel Radisson Metrodome. Vores første indtryk af Minneapolis var ,at der er et langt mere behageligt klima end i NY. Vi tjekkede ind på hotellet og fik et værelse på 8. og samtidig øverste etage anvist. Vi bor midt i Minnesota University Campus, og det var ikke svært at finde konferencens registreringslokale, som ligger på hjørnet af den næste blok. Vi er begge tilmeldt konferencen og fik straks vi dukkede op, udleveret en mappe med papirer og et navneskilt. Jeg havde stadig gevaldigt ondt i halsen, så det endte med at jeg bare gik på hovedet hjem i seng. Henrik spillede garanteret computer resten af dagen. Vi har nemlig Harry Potter computerspillet med, og det er ganske underholdende… |
6. august, tirsdag
Vi tog med bus til Mall of America. Det var før vi fandt ud af at hotellet som gratis service kører folk inden for 5 miles derhen hvor de ønsker. Det er nemmelig et lidt for fint hotel efter min smag vi bor på. Jeg synes det er drønirriterende, at der kommer en hver dag og roder/rydder op paa vores vaerelse og reder min seng.
Mall of America er USA’s største shoppingcenter. Det indeholder udover 500 butikker et indendørs tivoli med pariserhjul, rutchebane og det hele. Desværre var jeg stadig forkølet så jeg havde ikke rigtig lyst til at kaste mig ud i forlystelserne. Vi købte nogle Jelly Beans i en slikbutik. Det er en slags slik formet som bønner (deraf navnet) i alle mulige farver og med forskellig smag. Amerikanerne har sågar fundet på at lave opskrifter med dem, så hvis man spiser to med annanas og en med chokolade på en gang hedder det en ananaskage. Henrik gik ikke så meget op i de traditionelle opskrifter men prøvede rask væk jalapenos med kokos etc. Henrik fik lynhurtigt lokaliseret hvor Wizards-butikken lå, og han gik saligt rundt med julelys i øjnene og kiggede på brætspil og rollespilsbøger. Han tømte ikke butikken, men han ville nok gerne have gjort det… Han købte et kortspil som hedder Munchkin, og det er faktisk vældigt morsomt. Det er bare ikke altid helt retfærdigt for jeg taber for tit.
| 7. – 14. august – bare rolig nu har jeg indset at jeg ikke har noget at fortælle hver dagDagene flyder lidt sammen fordi vi har haft fuld program på konferencen.Vi starter kl 8 med Bagels med Philadelphia ost med eller uden jordbærsmag og appelsin juice. Om formiddagen er der to foredrag for alle i et stort auditorium på Fysisk Institut. Så er der en lang frokostpause på to timer, hvor vi som regel ender med at spise en pizza slice fra The Taste of Manhattan. Om eftermiddagen er der så workshops og den mest spændende har handlet om talteori. Vi har også hørt nogle foredrag om Algebraisk Geometri men jeg har følt mig bedst tilpas hos talteoretikerne. Der er kun omkring 10 deltagere i talteori workshoppen, og de fleste er meget unge. Dennis Hejhal som har arrangeret workshoppen foreslog at vi kunne spise til aften sammen torsdag, så det gjorde vi i restauranten på vores hotel. Det var kanonmorsomt. Vi var syv i alt: Den søvnige Japser, Tyskeren Holger, Svenskeren Andreas, Steven fra Philadelphia/Princeton, Hajhalen og selvfølgelig os to. Hajhalen er ret underholdende. Han er meget ivrig og engageret når han taler. Vi hørte en masse sjove historier om universitetsverdenen i USA. Hajhalen sad og drillede Japseren og sagde til ham, at han så meget træt ud under sit foredrag og spurgte om det var pga jetlag. Jeg har siden konkluderet at Japseren altid ser sådan ud.Vi hørte et spændende foredrag om prime number race. Der var også en gut fra Østrig som regnede på Prime Number Gaps. Hans eksperimentielle beregninger lød lidt tvivlsomme. En tysker fra IBM Germany holdt foredrag om Riemanns Zeta-funktion. Han havde lavet et program som virkede som pauseskærm på sine kollegers computere. Programmet fandt nulpunkter på Re(s) =½ linien. Indtil videre havde han bevist Riemann hypotesen for |Im(s)|<100.000.000.000.Lørdag formiddag snakkede Andrew Odlyzco om Riemanns Zeta funktion. Han var meget forståelig og det var et godt foredrag. Desværre havde han ikke et bevis for Riemann Hypotesen i ærmet, som jeg ellers havde drømt om. Det mest underholdende foredrag på konferencen havde titlen “How graphics changes Hollywood”. Det var en gut fra Pirax Studios som holdt foredraget og hans Company har bla. lavet Toystories filmene. Vi så en lille kortfilm der hed noget med Birds – den var rigtig sød og skæg. Ellers koncentrerede han sig mest om at forklare hvordan man laver tegnefilm med en computer.Lørdag forsøgte vi at sætte os ind i den amerikanske livsstil. Vi spiste pandekager med sirup til morgenmad og tog på stadion om aftenen for at se Minnesota Vikings – Cleveland. Navnet Vikings skyldes at mange her i staten er efterkommere af skandinavere. Derfor havde vi selvfølgelig også bestemt os for at holde med hjemmeholdet. Kampen startede kl. 19, og der er omkring 30-40 spillere på hvert hold. Der er dog kun 11 på banen ad gangen. Vi var lidt i tvivl om reglerne i American Football men efterhånden som kampen skred frem ræsonnerede vi os frem til noget der kunne minde om regler. Der var nemlig god tid til at diskutere undervejs, for spillet stod jo nærmest stille det meste af tiden. |
Hele seancen tog tre timer, men effektivt spillede de kun i 4 quarters lig en time. Resten af tiden blev fyldt ud med reklamer, hoppende cheer leaders og skovhuggere som fældede træer inde midt på banen. Det var totalunderholdning og vi kedede os bestemt ikke et minut. Jeg tror nu alligevel jeg foretrækker at være tilskuer til alm. fodbold selv en AGF kamp ville sportsligt være mere underholdende. Det er Henrik ikke helt enig i.
Søndag tog vi med konferencen på River Boat Brunch Cruise på Mississippi River. Floden strømmer lige igennem Minneapolis, og der er et voldsomt fald inden for få hundrede meter. Derfor skulle vi igennem to dybe sluser, da vi sejlede ned ad floden. Ombord på båden var der en banjospillende dame, som senere viste sig at være kaptajnens kone. Hun gik storsmilende rundt og spillede “Åh Susanne” og andet i den dur. Der var en hyggelig stemning om bord men ellers gik det mest ud på at spise – det var jo en brunch. Vi fik et væld af kager om formiddagen, og til middag var der varm mad:kartoffelmos med kylling og grøntsager.
De to nederste billeder fra en sluse viser en båd magen til vores som fulgte efter os.
Mandag var vi inde at se Minneapolis downtown. Vi tog en tur med en sporløs cityguidesporvogn. Det var en bus forklædt som sporvogn med en chauffør som talte uafbrudt. Han fortalte om bygningerne til højre, venstre, forude og bagude. Han kunne det hele uden af og slyngede årstal ud i et væk. Det er skægt at deres historie herovre kun går tilbage til midten af 1800-tallet. Byens ældste hus er f.eks. fra 1857 etc.
Lige nu er det onsdag. Jeg sidder på en bænk i skyggen mellem hotellet og uni. Vi har lige spist frokost og Henrik var bange for at det søde lille egern som kom forbi ville spise hans pizza slice. Det er vores sidste dag i Minneapolis. I morgen går turen videre til Hawaii.
